Skadessituationen

24.05.2001 00:00

Mikkel Jensen og Kim Daugaard måtte opgive at deltage i den normale træning i tirsdags. Vi prøver igen ved fredagstræningen. Bedst ser det ud for Mikkel Jensen. Derimod er det helt usandsynligt, at Kim Daugaard vil kunne melde sig klar til Silkeborgkampen.

Peter Madsens genoptræning går rigtigt godt. Nærmer sig hastigt tidspunktet, hvor han vil kunne deltage i den normale træning.Vi vil være forsigtige, men regner dog med, at Peter vil kunne deltage i nogle af de første træningskampe til sommer.

Martin Smith fik et stræk på ledbåndet i knæet, da han forleden genoptog træningen. Et liggende vristspark var nok til, at Martin igen mærkede skaden i knæet.

Peter Foldgast er også klar igen i løbet af juli, måske ikke helt fra første træningsdag, men genoptræningen forløber fortsat fint.

er Ankergren er igang med at spille igen. Har kun ubetydelige gener fra knæet.

Oumar Barro er ligeledes spilleklar igen. Fik et par minutter på banen og trænger selvsagt til noget kamptræning efter nogle ugers skadespause.