Gæsteskribent: Peter Brüchmann, B.T.

Brev til 2605
- hetz, forventninger og kritik

Jo jo, jeg har skam set det. Jeg er ikke den mest populære mand i postområde 2605. Og B.T. er ikke den mest populære avis. Det er fair nok. Vi giver ris og ros. Jo skarpere den slags er, jo større er chancerne for at blive uenige med læserne. De præmisser kender vi. Og dem accepterer vi.

Det er ikke i sig selv et mål for os at piske en debat i gang. Men omvendt er vi klar at tage den, hvis vi har et budskab, vi gerne vil have ud.

På B.T. har vi aldrig påberåbt os ejendomsretten til den evige sandhed. Vi gør alt, hvad der står i vores magt for, at de journalistiske nyhedshistorier er korrekte. Vi gør også alt for, at der er argumentation og bund i vores analyser af spillestilen i for eksempel Brøndby IF. Men vi er da også på det rene med, at det er 'verden, som vi ser den' - altså et subjektivt syn på sagen.

Her på avisen har vi i dette forår ment, at debatten om især topklubbernes spillestil er relevant. Det har givet drøje hug. Men hvis ikke en avis tør lufte en holdning, når vi mener, at den er relevant, så har avisen ingen berettigelse. Da det nu hedengangne Aktuelt relancerede sig selv som Det Fri Aktuelt, hed et slogan 'Man kan ikke være venner med alle'. Det rummer egentlig en god del sandhed for en avis.

Selvfølgelig ønsker vi ikke at være uvenner med alle. Men vi ønsker på B.T.s sportsredaktion at være respekterede for mod, engagement og indsigt fremfor at være en from skødehund af en avis, der kun får nyhedshistorier serveret, fordi vi har været flinke ved sportsfolkene. Sådan er der nemlig andre aviser, der drives.

Og så til sagen: Denne gæsteklumme til brondby.com (glimrende hjemmeside i øvrigt) er skrevet mandag d. 14. maj. I skrivende stund resterer der fem runder af Superligaen. Brøndby indtager førstepladsen, har vundet 15 kampe (to mere end de næstbedste), har scoret 65 mål (20 mere end de næstbedste) og ligner et godt bud på mesterskabet. Hvordan pokker kan nogen så tillade sig at være kritisk?

Spørgsmålet er hamrende relevant. For Åge Hareide er ifølge ovennævnte faktum en gigantisk succes. Han indfriede sidste års succes-kriterium om at kvalificere Brøndby til kvalkampe til Champions League. Holdet spillede ovenikøbet glimrende kampe mod Hamburger Sports Verein. Og nu fører holdet Superligaen.

Direktør Per Bjerregaard har reageret på kritikken ved at fokusere på de høje forventninger, der altid vil være til Brøndby. Det er korrekt. Men det er ikke hele sandheden. Der VIL være høje forventninger til Brøndby. Men høje forventninger til hvad?

Når B.T. fortsat stiller sig kritisk overfor Åge Hareides resultater, som de tager sig ud på Superliga-græsset, så handler det ikke hverken hetz, personlige sukkermadder eller norske aversioner. Det kendskab, jeg har med Hareide, efterlader indtrykket af en overordentlig sympatisk person med masser på hjerte. Jeg kan vældig godt lide personens udstråling. Jeg kan lide hans holdninger. Og så mener jeg faktisk, at danske fodboldspillere på mange områder kan lære meget af de norske kolleger. Men jeg efterlyser fortsat et hold med udstråling.

Jeg savner den gnist, der sprang, når et Brøndby-hold buldrede selv gode modstandere i bund med et massivt pres, hvor spillestilen sad på rygraden og alle pr. automatik kendte deres roller. Argumentet om, at det er en stigende kvalitet i Superligaen, der har gjort fænomenet til fortid, holder ikke, fordi sådan har jeg også set Brøndby spille mod gode hold internationalt.

Jeg savner den individuelle selvtillid hos andre end Peter Graulund. Jeg savner gennembruddet - det permanente vel at mærke - hos Søren Krogh og Thomas Lindrup. Jeg savner egentlig også, på Brøndbys vegne, de dage, hvor Superligaens tophold altid havde cirka fem højt kvalificerede kandidater, når landstræneren skulle udtage et landshold. Og her tænker jeg ikke på Sverige, Litauens og Burkina Fasos landstrænere.

Jeg har postuleret, at Brøndby har et tilskuer-potentiale på 20.000, når holdet spiller med udstråling. Det er godt 6.000 mere end de nuværende 13-14.000. Og det er i tidens fodboldterm mange penge i kassen. Et andetekt af den slingrende kurs er, at Brøndby i modsætning til tidligere mangler spillere på toppen af dagens aktuelle transfer-barometer. Peter Graulund er oplagt. Men udover ham skal man være langsynet og optimistisk for at finde spillere, der i varmt brød-tempo runder 10 millioner. Jeg kan sagtens se potentialet i Peter Madsen, Ruben Bagger, Søren Krogh, Lindrup, Dan Anton Johansen og Mattias Jonson - og jeg savner Martin Smith.

Men ingen af de nævnte glimter i transfermarkedets røde felt lige nu, og det er et problem. Ikke fordi Brøndby skal redde regnskaber med spillersalg (guderne forbyde den slags), men fordi det er et vigtigt parameter, når aktionærne skal se flotte overskud.

Altsammen handler det lige så meget om kroner og kurser som om points i stillingen. Men udover disse håndgribelige størrelser handler det fortsat om udstråling. Et hold som AGF frygter i dag ikke at spille mod topholdet Brøndby, og det burde holdet i sagens natur faktisk gøre. Superligaens tophold bør være et mandskab strittende af selvtillid, individuel optimisme og fanden-i-voldskhed samt synlig spilleglæde. Disse elementer kan jeg ikke se på Superligaens tophold anno medio maj 2001.

Hver gang, jeg eller andre fra B.T.s sportsredaktion udtrykker en holdning i avisen, bliver der gættet på personlige sympatier og antipatier. Det ville være et problem, hvis jeg for eksempel tydeligt holdt med AaB, fordi jeg for 37 år siden blev født i Aalborg. Eller hvis jeg altid favoriserede Brøndby i møderne med FCK eller omvendt.

Sandheden er egentlig, at vi forholder os til det, vi ser. Senest har vi på en 'Tørvetrillernes Top 12' rangeret Superligaholdene efter underholdningsværdi. FCK lå i top, fordi et godt materiale ofte spiller defensivt forankret resultatfodbold uden at udnytte de store offensive kvaliteter, vi mener, at holdet har. Brøndby indtog andenpladsen, fordi vi mener, at Hareides hold svinger mere end det swinger. Vi målte altså holdenes formåen i forhold til potentiale. Det er faktisk ikke det samme som at sige, at FCK er Superligaens kedeligste hold, Brøndby det næstkedeligste.

Tak for tale- eller skrivetiden. Jeg håber, at B.T. snart bliver lidt mere populært i 2605. Ikke fordi vi har tænkt os at blive meget venlige, men fordi Superligaens tophold snart begynder at spille som sådan et.

Jeg holder hverken med Brøndby, Silkeborg, FCK eller FC Midtjylland. Men jeg håber, at mesterholdet også er det hold, der for alvor træder i karakter i de sidste fem runder. Hvis et af holdene gør det, så ligger min sympati også der.

God fornøjelse med slutspurten!