Daugaard med igen
29.05.2001 00:00
Første del af dagens to træningssessioner bød primært på indlæg, afslutninger og spil til to mål på kort bane. Kun 11 markspillere og to målmænd deltog i træningen da flere spillere er med diverse landshold og andre plejer store og mindre skader. Ydermere er det i aften at danmarksserieholdet møder Ob i Odense, så de spillere der er inde i billedet til den kamp var naturligvis også fraværende ved dagens træning.
Kim Daugaard der har døjet med en skade i låret, deltog i træningen på lige fod med de andre spillere og demonstrerede ved flere lejligheder sin glimrende teknik og sit fornemme overblik. Dejligt at Kim ser ud til at være klar til slutspurten om det danske mesterskab.
Kim Daugaard i kamp om bolden
Thomas Lindrup træner indlæg
Niznik og Lindrup venter på deres tur