Lidt om tilskuertal
15.06.2001 00:00
Da den sidste af de 10.506 tilskuere der i onsdags overværede sæsonens sidste kamp i Faxe Kondi Ligaen, passerede tælleapparatet, havde i alt 226.939 mennesker overværet en af Brøndby IF's Faxe Kondi Liga-kampe på Brøndby Stadion. Det giver et gennemsnit på 13.349 tilskuere fordelt på sæsonens 17 hjemmekampe.
Højeste tilskuertal blev registreret ved indvielsen af Brøndby Stadion søndag den 22. oktober 2000. Her så 28.416 tilskuere Brøndby IF besejre AB 4-2. Færrest tilskuere gik gennem tælleappaterne ved Brøndby IF's anden lørsdagskamp i efterårssæsonen. Kampen stod mod OB, endte 0-0 og blev set af kun 6.388 tilskuere.
I efteråret overværede i alt103.834 tilskuere Brøndby IF's ni hjemmekampe hvilket giver et gennemsnit på 11.537. I forårssæsonen steg tallet til sammenlagt123.105 tilskuere - gennemsnitligt 15.388 pr. kamp. Kampen mod F.C. København den 1. april trak 25.097 tilskuere til Brøndby Stadion og satte dermed rekord for forårssæsonen.