3 Brøndbyspillere på U-18 landshold
21.06.2001 00:00
Træneren for U-18 landsholdet, Per Andersen, udtog onsdag Allan Olesen, Jonas Kamper og Hans Mathiesen fra Brøndby til U-18 landskampen mod Finland den 4. juli på Kauniainen Stadion i Helsingfors. Kampen mod Finland er den sidste testkamp før EM slutrunden der også finder sted i Finland. Umiddelbart efter kampen udtager Per Andersen truppen til EM som de 3 Brøndbyspillere var med til at kvalificere Danmark til via en 3-2 sejr over Holland.