Sikker sejr i Hirtshals
04.07.2001 00:00
- Det var en god start på en ny sæson, var Åge Hareides kommentar til dagens kamp. Vi har trænet hårdt et par dage, men fik alligevel spillet godt teknisk fodbold ind imellem og vi producerede i alt 20 store målchancer.
- Jeg er tilfreds med præstationerne i dag, Nu venter os nogle vanskelige opgaver i Tyskland i den kommende uge, men med tilgange af de 3 nye spillere Mads Jørgensen, Søren Larsen og Michael Ribers, så er vi væsentlig stærkere end i foråret også fordi Peter Madsen, Peter Foldgast og Martin Smith igen er klar til at spille.
Det er fuldt forståeligt, at Åge Hareide er optimistisk. Truppen er velfungerende i træningen, stemningen er god og spillerne virker optimistiske og engagerede. I dag blev der focuseret på, at vi ikke skulle give modstanderne målchancer. Det lykkedes. Ikke en eneste målchance blev der til det forstærkede Hirtshalshold i hele kampen.
Startopstillingen (4-4-2):
Mogens Krogh- Auri Skarbalius- Krister Nordin ? Per Nielsen- Dan Anton Johansen - Magnus Svensson- Mikkel Jensen- Mads Jørgensen- Thomas Lindrup- Peter Madsen og Ruben Bagger.
Allerede efter 5 minutter scorede Mads Jørgensen sit første Brøndbymål, da han fra kanten af feltet sendte bolden fladt og præcist i nettet. Blot 3 minutter efter var Mads på færde igen, da han gentog sit hårde flade spark. Målmanden, der senere brillerede med 5 feberredninger, var chanceløs. Efter godt opspil i højresiden blev Mikkel Jensen spillet fri, men fældet. På det efterfølgende straffe scorede Dan Anton sikkert. Stillingen 3-0 holdt til pausen, skønt det ofte brændte på foran Hirtshals? mål.
Efter pausen var opstillingen: (4-4-2):
Kim Drejs ? Dan Anton Johansen ? Michael Ribers ?Martin Smith ? Kenneth Larsen ? Søren Krogh ? Rafal Niznik ? Anders Rasmussen ? Oumar Barro- Søren Larsen og Peter Foldgast.
Efter godt opspil i højre side blev Rafal spille fri ved bagerste stang. Sikker scoring. Søren Krogh scorede derpå med hovedet efter et perfekt Kenneth Larsen hjørnespark. Senere øgede Søren Krogh efter opløb i højre side. Søren Larsen øgede til 7-0 og i sidste minut øgede Anders Rasmussen til 8-0, da han nærmest løb bolden i mål.
Skal man focusere lidt på de 3 nye spillere, så kan det konstateres, at de gjorde det godt alle 3. Mads Jørgensen viste spil, der understregede det store potentiale, der vil blive til glæde for holdet og klubbens fans. Søren Larsen er en målfarlig herre i feltet, og Michael Ribers hurtig, stærk og sikkerheden selv i forsvaret.
Peter Madsen, Martin Smith og Peter Foldgast var tilbage efter lange skadespauser. Alle 3 spillede en halvleg og viste gode takter uden at mærke noget til skaderne.
I dagens kamp manglede vi: Allan Ravn der har en 14 dages kamppausen på grund af lyskeskade. Kim Daugaard mangler endnu 2 uger inden han er træningsklar på grund af muskelsprængningen han pådrog sig i foråret. I øvrigt er Kim lige blevet far for første gang til en lille pige. Mattias Jonsen har fået forlænget sin ferie, da han blev gift i lørdags. Allan Olesen var med U18-landsholdet, og endelig er Joachim Bjerg blevet meniskopereret for 14 dage siden.
Nu forestår 5 timers bustur tilbage til Brøndby. I morgen er der træning igen kl. 10.30 og kl. 15.