Kamp om pladserne
03.07.2001 00:00
Selvom det var tirsdagens 3. omgang træning og man derved godt kunne frygte at spillerne var ved at være møre efter den hårde opstart kunne det ikke ses på spillernes indstilling. Træningen bestod hovedsagligt af taktisk presspil samt duelspil med efterfølgende afslutning hvor alle gik til stålet og hvor især Dan Anton Johansen og Ruben Bagger havde adskillige knivskarpe dueller hvor det var tydeligt for enhver der overværede træningen at der ikke blev givet ved dørene. Med den store trup Brøndby opererer med i øjeblikket og den enorme mængde talent den indeholder ved spillerne godt at der skal gives 100 % for at komme på holdet i den kommende sæson.
Dan Anton og Ruben i hård kamp om bolden
Ca. en time efter sidste træning var der så afgang til Nordjylland hvor Brøndby IF onsdag aften spiller mod Hirtshals i en kamp arrangeret af Politiken i forbindelse med deres SofaLiga.