Formiddagens træning
17.07.2001 00:00
Den første af tirsdagens to træningssessioner blev gennemført med et begrænset antal spillere. De spillere der var med da danmarksserie holdet spillede opvisningskamp mandag aften havde fået lov til at springe formiddagstræningen over og desuden manglede Allan Ravn, Kim Daugaard og Magnus Svensson som alle plejer skader.
Spillerne fik ikke lov til at slippe let på trods af det begrænsede fremmøde. Med kun 5 dage til den vigtige åbningskamp mod AGF på Brøndby Stadion lægger cheftræner Åge Hareide vægt på høj intensitet i træningen. Efter den sædvanlige opvarmning blev der således trænet opspil og afslutninger i højt tempo og afslutningsvis fik spillerne lov til at benytte de sidste kræfter på fysisk træning.
Peter Madsen sætter farten i vejret
Ruben Bagger giver alt hvad han har i sig
Åge Hareide morer sig storartet mens spillerne puster ud