Dagens træning
23.07.2001 00:00
Efter gårsdagens overbevisende sejr mod AGF var det igen blevet hverdag da spillerne mødte til træning mandag formiddag. Det blev dog kun til en times let træning da der ikke skal brændes for meget krudt af inden det går løs igen onsdag aften i træningskampen mod PSV Eindhoven.
Træningen bestod af spil på kort bane hvor de unge spillede mod de gamle. De unge må have brændt alt krudtet af i gårsdagens kamp for de fik klø efter noder af de gamle ræve. Bedre blev det heller ikke af at målmandstræner Jørgen Henriksen vogtede målet for de gamle og gang på gang pillede glansen af de unge.
Daugaard, Ravn, Mattias, Joachim Bjerg, Kenneth Larsen og Magnus Svensson som alle plejer diverse mindre skader, deltog ikke i træningen med bold men genoptrænede i stedet på sidelinien.
Per Nielsen førte an i løjerne da de unge fik en lektion i effektiv fodbold
Madsen forsøger sig fra kanten af feltet
Allan Ravn skulle lige se om han stadig havde føling med bolden.Det havde han, afslutningen sad klokkerent i krogen.