Lørdagens træningsresultater
17.02.2001 00:00
Vi starter med U-20 holdet der var uden spillere fra A-truppen. De spillede i dag på græs mod Dalum fra 2. division. Kampen endte 2-0 til Dalum. Sidste weekend vandt U-20 holdet med 3-1 over Holbæks 2. divisionsmandskab.
U-18 holdet spillede mod Køges 2. senior (Kvalifikationsrækken) og her endte kampen 2-2 efter en Brøndby føring på 2-0 ved pausen. Hans Mathiasen bragte Brøndby foran 1-0 på et straffespark, og inden pausen bragte Thomas Kallenberg Brøndby på 2-0. I slutningen af 2. halvleg kneb det lidt med fysikken, men inden da skulle Brøndby have sikret sig sejren siger træner Tom Køhlert..
U-16 holdet vandt med 3-1 over B93. Netop Brøndby og B93 er spået at ende i toppen i Juniorligaen i år.