Kampen i La Manga sluttede 3-2

21.02.2001 00:00

Kampens slutresultat 3-2

En absolut gavnlig træningskamp, der blev gennemført i et meget højt tempo. Kampens bedste spiller; Søren Krogh.

Efter 29 min. af 2. halvleg 3-2

Per Nielsen scorede på hovedstød efter et hjørnespark. De spanske spillere er teknisk virkelig gode, og det ser ud til at fysikken heller ikke fejler noget. Holdet ligger pt. nr. 3 i den spanske 2. division.

Efter 23 min. af 2. halvleg stadig 2-2

Vi har skiftet Krister Nordin ud og sat Joachim Bjerg ind igen. Det betyder at Allan Ravn går op på midten, og Joachim overtager højre back.

Efter 20 min. af 2. halvleg 2-2

Efter at have lagt pres på os et par minutter efter at have fået underkendt et mål for offside, lykkedes det spanske mandskab at få udlignet. Det er fortsat en meget lige kamp, der overværes af 83 tilskuere.

Efter 15 min. af 2. halvleg 2-1

Thomas Lindrup scorede direkte på frispark. Tempoet er stadig højt, og der er også foretaget en del udskiftninger på det spanske hold. Vi skrev at det var et 3. divisionshold. Det hedder mere rigtigt 3. niveau, idet de spiller i 2. division.

Anden halvleg igang kl. 17.20 stadig 1-1

Der er i pausen foretaget 4 udskiftninger. Ud er gået Kim Daugaard, Magnus Svensson, Mattias Jonson og Joachim Bjerg. Ind er kommet Per Nielsen, Kenneth Larsen, Thomas Lindrup og Auri. Per Nielsen er kommet ind i midterforsvaret og Krister Nordin er rykket frem på midtbanen. Auri spiller venstre back og Thomas Lindrup venstre yderst Kenneth Larsen spiller i venstre side af midtbanen.

Efter 45 minutter stadig 1-1

De første 45 minutter er blevet spillet i et højt tempo, og har været en jævnbyrdig affære.

Efter 30 minutter stadig 1-1

Der bliver gået friskt til sagen, og der sker noget i begge ender af banen. Man kan indtil nu ikke sige at det ene hold har haft overtaget. Stadig højt tempo og høj intensitet.

Efter 15 minutter stadig 1-1

Det kan godt være det er et 3. divisionshold, men de har altså ikke i sinde at lade os komme let til det. Der bliver gået til sagen, med højt tempo fra starten.

Efter 11 minutter 1-1

Vi kom bagud efter 9 minutter på et contraangreb i deres højre side. 2 minutter efter blev der i den modsatte ende dømt for hands i feltet, hvilket medførte et straffespark til os. Det blev sikkert omsat til 1-1 af Kim Daugaard.

Kl. 16. 30 Kampen fløjtet igang. Vejret er som det var i går, dvs. solskin og ca. 20 grader og banen ser rigtig god. Kampen spilles samme sted som kampen i mandags, dvs. bane G i La Manga.

Kl. 16.30 møder Brøndby det spanske 3. divisionshold Carteloga fra Cartegenna som ligger ca. 10 km fra La Manga, og vi har følgende holdopstilling:

Morten Cramer

Allan Ravn - Kenneth Rasmussen - Krister Nordin - Joachim Bjerg

Søren Krogh - Kim Daugaard - Magnus Svensson - Mattias Jonson

Oumar Barro - Peter Madsen

På bænken: Mogens Krogh, Auri Skarbalius, Thomas Lindrup, Per Nielsen og Peter Graulund.