Fra omklædningsrummet
15.02.2001 00:00
Idag 2 gange træning. I formiddags styrketræning inde og i eftermiddag udendørs træning på græs. Unge Allan Olesen synes ikke rigtig der er fremgang i den rygskade han pådrog sig med landsholdet den 6.2, så han måtte nøjes med behandling på briksen. Men det er givet, at han skal med på træningslejeren i Spanien.
Mogens Krogh var også på briksen for at få en gang massage, så han kan være fit til aftenens debut på 'spillerchat'en' Daugaard tog træningen lidt roligt for sig selv i dag for at være helt klar til træningslejren på La Manga.
En del af spillerne er trætte for tiden. Det er en hård periode træningsmæssigt. Enkelte ser slidte og trætte ud. Nogle stykker fik B vit.injektioner. Det hjælper ofte godt i den periode. Allan Ravn er ved at være frisk igen.
Træningslejren på La Manga optager jo selvfølgelig truppen en del. Rejsen bliver temmelig lang, idet vi starter med at flyve til Gøteborg for at støde til de svenske og norske hold og derefter med chartermaskine til Murcia. Det optager selvfølgelig et par af spillerne, at vi flyver nordpå for at komme til Spanien. det giver en lidt lang rejse, men sådan er det.
Vores holdleder Søren Lund blev påkørt forleden af en billist, mens han selv var på cykel. Billisten kørte blot videre og lod Søren klare sig selv. Hjernerystelse, masser af skrammer bl.a. i ansigtet og lidt chokeret ikke mindst over, at billisten blot kørte videre. Det er skandaløst.