De bedste - også på Nettet
13.02.2001 00:00
Levende, nyskabende og udbytterigt. Det er nøgleordene for det nye officielle website for Brøndby IF.
- På sigt Danmarks bedste fodbold-website, det er vores målsætning. Og med lanceringen af den nye udgave af brondby-if.dk / brondby.com synes jeg at vi er nået langt stykke vejen, lyder det fra hovedarkitekten bag Brøndby IF?s nye officielle website, desktopchef Flemming Alø, der fortsætter.
- Det nye website har været lang tid undervejs, nogle vil måske synes for lang tid. Men det er er langsommelig proces at skulle starte helt fra bunden, og det er netop det vi har været tvunget til at gøre. Teknologien bag det gamle site var simpelt hen forældet.
Forældet site
Den forældede teknologi betød blandt andet at det praktisk talt var umuligt for alle der ikke havde kendskab til HTML, at opdatere sitet både hvad angik nyheder og ajourføring af statistik. Og konsekvensen heraf var ganske klar. Websitet kunne kun opdateres når ansatte der besad den fornødne viden, var på arbejde, og opdateringen kunne kun finde sted fra administrationen i Gildhøj. Det midlertidige site som gik i luften i begyndelsen af august sidste år, afhjalp nogle af disse problemer. Det blev blandt andet muligt at offentliggøre interviews med Brøndby-spillerne umiddelbart efter kampenes afslutningen - både på ude- og hjemmebane.
- Beslutningen om at investere en så forholdsmæssig stor sum penge i et nyt website har været hele vejen gennem systemet. Og det første spørgsmål jeg mødte, kom naturligvis fra Per Bjerregaard: ?Hvorfor skal vi have et nyt website??
Hvorfor?
Begrundelserne for at skabe det nye brondby.com er mange. Først og fremmest var det efterhånden svært at beholde positionen som en af Danmarks førende klubber med en Internetløsning der haltede væsentlig efter flere Faxe Kondi Liga-konkurrenternes websatsninger. Siden Brøndby IF for første gang markerede sig på Internettet - det var i maj 1998 - var der reelt ikke sket noget nyt udover en gradvis optrapning af nyhedsformidlingen. Men alligevel skete det ofte at der netop ikke skete noget på site i dagevis og til tider i ugevis.
- Med de forbedrede administrative funktioner på det nye website får vi nu mulighed for at servicere vores fans i væsentlig højere grad end hidtil. Det betyder fx at flere personer i og omkring Brøndby IF nu - uden at være computereksperter - ville kunne skrive nyheder til sitet. Og det vil naturligvis betyde flere nyheder for hver dag der går, og flere vænner sig til at bruge de nye nyhedsfunktioner.
Den største nyskabelse på brondby.com bliver dog først aktiveret cirka en uge før sæsonpremieren mod OB den 11. marts i år. Det er det nye billetsystem som gør det muligt at købe billetter til udvalgte sektioner på Brøndby Stadion. Systemet er konstrueret på en sådan måde at brugerne selv printer deres billetter ud efter de har valgt hvor de vil sidde. Hele billetsystemet er visuelt orienteret. Det betyder at man kan vælge at se et billede af udsynet fra den plads man har valgt.
Tid til visioner
Brøndby-direktør Per Bjerregaard forsøger for et øjeblik at glemme de klare forbedringer som den nye udgave af brondby.com allerede nu har gennemgået, og sætter fokus på de muligheder som fremtidens Internet byder på.
- Målsætningen er helt klart at blive de bedste på Internettet, og det kræver at vi konstant forbedrer os, at vi hele tiden er nyskabende. Det skal være udbytterigt for de mange tusinder af fans som Brøndby IF har over hele landet, i hele verden, at besøge brondby.com. Med det nye website har vi fået en begyndelse - et udgangspunkt som vi måske om et år eller to vil se tilbage på og så sige: ?Havde vi virkelig ikke mere at byde på dengang?? Men i dag er det vigtigt at sige: ?Her starter vi! Her starter Brøndby IF?s fremtid på Internettet!?
I takt med at højhastighedsforbindelser til Internettet bliver mere udbredt, åbner der sig nye muligheder for Brøndby IF. I den forbindelse kan man sagtens forestille sig at det bliver muligt at webcaste interviews med spillere og trænere både før, under og efter kampene direkte, lige som det på sigt kan vise sig at være muligt at sende hele kampe via Nettet. Oplagte eksempler er her trænings- og venskabskampe som de større tv-stationer ikke har interesse i at vise.
Ingen over Brøndby
Om selve designet er Flemming Alø ikke i tvivl:
- Vi har skabt verdens flotteste fodboldwebsite! Samtlige elementer er skabt til hinanden ud fra hinanden. Og det er netop dét der i mine øjne adskiller brondby.com fra alle andre sites. Vi har selvfølgelig ikke kunnet nå at gøre alle vores drømme til virkelighed. Nogle sætter teknologien stadig grænser for, og nogle har det tidsmæssigt ikke været muligt at nå hvis ikke vi skulle blive yderligere forsinket. Men én ting er sikkert: Udviklingen af brondby.com vil fortsætte. Her er det trods alt kun fantasien der sætter grænserne.