Fondsbørsmeddelelse
27.12.2001 00:00
Fondsbørsmeddelelse nr 13./2001
Pr 1.januar 2002 starter Brøndby IF sit eget mediebureau med navnet SAKAMOTO MEDIA A/S med domicil i det indre København. Brøndby IF ejer 60% af aktiekapitalen på 500.000 kr. De øvrige 40% ejes af bureauets ledende medarbejdere.
For at imødekomme de stigende krav til markedsføring, kommunikation og eventmaking har Brøndby IF valgt at starte sin egen eksterne marketingsafdeling. SAKAMOTO MEDIA A/S får sammen med direktionen i Brøndby IF ansvaret for Brøndby IF?s markedsføring samt Brøndby IF?s kommunikationsdel, der bl.a. inkluderer IT kommunikation, klub-TV, video og andre medier.
SAKAMOTO MEDIA A/S kommer dog også til at fungere som et full service bureau, der vil kunne løse opgaver inden for markedsføring, reklame, kommunikation, medier og IT baserede løsninger for andre erhvervskunder, herunder naturligvis også for Brøndby IF sponsorsamarbejdspartnere, der tæller mere end 250 små som store virksomheder.
SAKAMOTO MEDIA A/S får Jan Amtrup som Adm. Direktør, Claus Schack som kreativ chef og Alex Nyborg Madsen som mediechef. Selskabet har fra starten 8 fuldtidsansatte medarbejdere.