Snart skadesfri trup
19.08.2001 00:00
Magnus Svenssonmåtte desværre melde afbud da det svenske landshold i denne uge spillede venskabskamp. Magnus døjer med et forstrakt ledbånd i det ene knæ, men vi håber at han kan genoptage træningen i næste uge.
Anders Rasmussen døjer med et såkaldt 'springer-knæ'. Han skal scannes i den kommende uge og er sikkert ikke klar de første par uge.
Peter Foldgast må tage den med ro i træningen, da det opererede knæ viser tegn på overanstrengelse. Vi regner dog med at Peter er klar om et par uger.
Kim Daugaard der har været skadet siden afslutningen af sidste sæson, ventes allerede i næste uge at kunne spille sin første Danmarksserie-kamp.
Sidste mand på skadeslisten er Brøndbys landsholdsspiller fra Burkina Faso, Oumar Barro, der døjer med lysken. Han har fået en blokade og ventes klar om otte til ti dage.