Nåleøjet

28.08.2001 00:00

For at sikre at Brøndby IFs cheerleadere også i fremtiden vil være i stand til at henrykke publikum til hjemmekampene på Brøndby Stadion blev der mandag aften i Drama Daghøjskolens lokaler på uddannelsescentret Nygård holdt åben audition for håbefulde dansere. Nitten piger mødte op, nogle som allerede har været en del af cheerleaderkorpset i en periode og en hel del nye ansigter. Og lad det være sagt med det samme, standarden var høj. Pigerne tager dansen meget seriøst og flere af dem forsøger eller er godt i gang med at skabe sig en karriere indenfor dansen.

Nitten håbefuldeiranter og Sofie Mai

Aftenens audition varede knap to timer og blev gennemført i et hidsigt tempo uden nævneværdige pauser. Sofie Mai, som er ansvarlig for cheerleaderneog sammen med to dansekyndige hjælpere stod for udvælgelsen, stiller høje krav til sit cheerleaderkorps. Udover solide dansekundskaber skulle danserne også have udstråling og energi for at komme i betragtning. Kun det bedste er godt nok for Sofie Mai.

Audition i fuld gang

Da alle havde haft en chance for at vise sin kunnen blev udvælgelsen foretaget. Det lykkedes for 12 piger at slippe igennem nåleøjet og blive medlem af den faste trup, mens 3 blev reserver. Men de heldige der blev udvalgt skal ikke regne med at de kan slappe af. Indtil Sofie Mai er tilfreds med kvaliteten af danserutinen der udføres i pausen mellem første og anden halvleg øves der to gange 2 timer om ugen.

Fuld koncentration

Men hvad er det der driver pigerne? Sofie Mai mener det er en kombination af flere ting:'Først og fremmest deltager pigerne for at lære. Cheerleading er en lidt anderledes form for dans end pigerne er vant til men indeholder alligevel nogle af de samme grundelementer hvilket vil udvikle dem som dansere. Og så må man selvfølgelig heller undervurdere den kæmpeoplevelse der er at danse for tusindvis af mennesker på Brøndby Stadion.'

Sofie Mai instruerer foran spejlet

Første gang det ny kuld cheerleadere skal i aktion bliver til braget mellem Brøndby IF og FC København d. 16. september på Brøndby Stadion. Sofie Mai lover at supportere og tilskuere har noget at glæde sig til!