Første nederlag til damerne
16.08.2001 00:00
Det lykkedes ikke for Brøndbys damer at få sin tredie sejr på stribe i elitedivisionen. Efter overbevisende sejre over Hillerød og Horsens blev det onsdag aften til et 2-4 nederlag mod de forsvarende mestre fra OB. Brøndby startede ellers flot og styrede kampen gennem det meste af første halvleg. Men manglende koncentration og dommertække gjorde at OB alligevel kom til pausen med en føring. Hvad OB-spillerne har fået i teen i pausen vides ikke, men fra anden halvlegs start stod der OB på det meste og ved sidste fløjt viste måltavlen fortjent 4-2 til OB.