Dagens træning
31.08.2001 00:00
Fredag formiddag var det assistentræner Lars Olsen der forestod træningen i cheftræner Åge Hareides og målmandstræner Jørgen Henriksens fravær. Åge havde fået bevilget lang weekend da der ikke trænes i weekenden og Jørgen er i landsholdets træningslejr i Vedbæk som målmandstræner for Thomas Sørensen og Peter Kjær.
18 mand deltog i træningen, 4 mand er med diverse landshold og 7 mand plejer småskader. Mogens Krogh var tilbage efter sin gæsteoptræden på landsholdssamlingen og Oumar Barro som måtte melde fra til Burkina Fasos landshold på grund af en skade, deltog kun i begrænset omfang. Dagens træningssession bestod hovedsagligt af småspil og skudtræning og der blev ikke slækket på tempoet i Åges fravær, træningsintensiteten var på et højt niveau.
Barro ved dagens træning
Peter Degn nærmer sig formen stille og roligt. Hans skud, teknik og spilforståelse er helt i top og ved dagens træning gav han adskillige prøver på hvad vi har at glæde os til fra hans kant.
Peter Degn lægger an til skud