Ugens Afstemning: SpillerRadio
09.04.2001 00:00
Ifølge resultatet af Ugens Afstemning ser det ikke ud til at brondby.coms seneste satsning, SpillerRadio, for alvor har taget brugerne med storm. Ud af 607 afgivne stemmer tilkendergiver hele 63 procent, svarende til 385 stemmer, at de endnu ikke har hørt SpillerRadio. Af de der har valgt at afgive deres stemme, har 37 procent hørt SpillerRadio, og heraf mener 12 procent at udsendelserne kan blive bedre. For retfærdighedens skyld skal vi nævne at den seneste udgave af SpillerRadio først blev gjort tilgængelig i lørdags. Denne gang er Mattias Jonson i den varme stol hos Alex Nyborg Madsen.
Du kan lytte til SpillerRadio ved at klikke på Brøndby Media i venstremenuen eller ved at skyde genvej her. I Brøndby Media finder du desuden de seneste udgaver af DK4's Brøndby TV.