Benny Johansen: Brøndby presset
06.04.2001 00:00
Silkeborgs 3 første kampe efter vinterpausen har givet 3 sejre, og det betyder, at Silkeborg har sat sig tungt på førstepladsen. Silkeborgs træner Benny Johansen har ikke været helt tilfreds med spillet i alle kampene:
- Vores spil har været blandet. I de 2 første kampe åbnede vi godt, men kunne ikke fastholde det gode spil gennem hele kampen. I kampen mod Viborg var vi meget presset, og i den kamp var det først senere, vi fik mere styr over spillet. Resultaterne i de 3 kampe kan jeg selvfølgelig kun være tilfreds med.
Sidst Silkeborg mødte Brøndby endte det med en sejr til Brøndby på 7-1; men Benny Johansen mener ikke, at resultat kan bruges til noget længere:
- Kampen, der endte 7-1, er historie nu. Der er sket meget siden, og vi har fået en helt anden stabilitet nu. Vi ved, at kampene på Brøndby Stadion altid er tætte, og at der som regel ikke bliver scoret så mange mål. Vi går efter de 3 point, og det er Brøndby, der har presset på sig. Det kunne måske umiddelbart se godt ud for Silkeborg, hvis vi fik uafgjort mod Brøndby; men jeg synes, at vi skal spille efter vores mulighed, for det bedste vil være, hvis vi kommer 8 point foran Brøndby.
Mesterskabet tør Benny Johansen dog ikke tale om endnu:
- Det er svært allerede nu at gætte på, om vi bliver mestre. Jeg tror, det bliver meget tæt hele vejen; men jeg regner da med, at vi kommer til at ligge i toppen.