Anders Rasmussen erstatter Mikkel Jensen
19.04.2001 00:00
Mikkel Jensen er ikke med når spillerne i aften løber på banen til pokal-kvartfinalen mod Viborg FF. Hans plads i truppen overtages af Anders Rasmussen. Heller ikke Allan Ravn er med på Viborg Stadion. Han er fortsat ukampdygtig på grund af det par trykkede ribben.
- Det bliver en tæt kamp. Det er der jo tradition for i pokalkampe i Danmark, vurderer Åge Hareide der ikke er utilfreds med at skulle spille kamp to gange inden for få dage:
- Udgangspunktet for os er naturligvis at vi skal vinde så mange kampe som overhovedet muligt, også selv om DONG Cup ikke har lige så høj prioritet som Ligaen, lød det afsluttende fra cheftræneren inden han sammen med spillertruppen onsdag eftermiddag drog afsted til Jylland.