Kom til 2v2 FIFA-turnering på søndag i Familie Loungen

07.11.2022 11:17

Søndag 13. november afholder Brøndby Esport sin første 2v2 FIFA-turnering i FIFA23.

Turneringen foregår i Familie Loungen som optakt til årets sidste hjemmebanekamp mod Viborg FF. Der spilles i et 2v2 format, hvilket betyder, at du skal teame op med en makker og bevise, at I er den bedste FIFA-duo på Vestegnen!

Alle er velkomne uanset alder, køn eller niveau.

Der er plads til 32 hold, der på dagen bliver delt ud i otte grupper. Heraf går de to bedste fra hver gruppe videre til knockout-fasen. Turneringen spilles på helt nye PS5-konsoller, og man er sikret minimum tre kampe, såfremt der bliver udsolgt.

Alle deltagere får en goodiebag, hvor der blandt andet er billetter til kampen mod Viborg – så du er sikret underholdning hele dagen. Goodiebagen vil derudover indeholde lækre produkter fra vores partnere.

Hvis det lyder som noget for dig, er der stadig ledige billetter tilbage. Dem finder du her.