
I morgen går første stadie af eChampions League løs
25.11.2022 10:40
Den første store, internationale FIFA23-turnering står for døren, når første stadie af eChampions League starter i morgen, lørdag 26. november kl. 12:00.
Vi har stolte traditioner i denne turnering, da både Fredberg og Blazek har været med blandt de afgørende runder de seneste par år. Især Blazek imponerede, da han endte i top 24 i Europa sidste år, og vi håber naturligvis på, at vi i år kan forbedre resultatet.
Vi har hele fem spillere med til den indledende runde:
Emil 'Klenke' Klenke
Lukas 'Blazek' Poulsen
Lasse 'OneWay' Kristiansen
Frederik 'Fredberg' Fredberg
Andreas 'Randrup' Randrup (FIFA Masterclass)
Turneringen starter i morgen kl. 12:00, og du kan følge alle drengenes kampe på Twitch.tv/brondbyesport, hvor vores nye content creator, Mikkel 'BigBabyy_' Engelbrecht, vil stå for casting af streamen.
Her vil både være kampe, interviews med spillerne og giveaway undervejs.