
Ugens program for Brøndby Esport – Uge 24
14.06.2022 08:01
Som altid kan du i denne artikel læse om ugens program for vores FIFA-hold, Counter-Strike-hold og FIFA Masterclass.
Counter-Strike
I POWER Ligaens 1. division startede CS-holdet godt ud, da de i går aftes vandt ugens første kamp overbevisende med en 16-9 score mod Ignite Esport.
Sæsonen bliver afgjort i denne uge, hvor vi har to kampe på programmet i aften og to kampe i morgen aften. Hvis alt flasker sig, er oprykningsplayoff stadig inden for rækkevidde, men det kræver, at andre resultater også går vores vej. Vi kommer naturligvis til at jagte oprykningen, så længe det er matematisk muligt.
Du kan se stillingen her.
FIFA
FIFA-holdet er allerede nu ved at forberede sig til FIFA Global Series Playoffs. Turneringen starter den 30. juni og er det sidste skridt inden VM. Vi har det højeste antal spillere med til Playoffs, som vi nogensinde har haft, i form af Klenke, Blazek og OneWayCrazyy.
Udover Playoffs afholder vi på søndag endnu engang Booztlet Cup. Booztlet Cup er en gratis turnering, hvor alle, der ejer et FUT-hold på PS5, kan deltage. Fredberg vil stå for at afvikle turneringen og udvalgte kampe kan ses på vores Twitch-kanal, Twitch.tv/brondbyesport.
Der er fede præmier på højkant, blandt andet går vinderen hjem med en lækker GameBoks til en værdi af ca. 6.000 kr.
Ugens program:
[Counter-Strike]
Power 1. Division – tirsdag 14. juni 19:00 vs. SASHI – Ingen stream
Power 1. Division – tirsdag 14. juni 20:00 vs. Linx Legacy Vendetta – Ingen stream
Power 1. Division – onsdag 15. juni 20:00 vs. Falcons – twitch.tv/dust2tv
Power 1. Division – onsdag 15. juni 21:00 vs. Faceit Fiat – twitch.tv/brondbyesport
[FIFA]
Booztlet Cup – søndag 19. juni 16:00 – Twitch.tv/brondbyesport