Superliga Showmatch på søndag mod AGF

11.03.2022 09:24

Søndag 13. marts til hjemmekampen mod AGF slår vi dørene op for ’den nye Familie Lounge’, hvor Fredberg og Lillelys vil stå for dagens Superliga Showmatch mod to udvalgte spillere fra AGF Esport.

Kampen spilles i to mod to i bedst-ud-af-to kampe. Desuden spilles kampene ikke med Ultimate Team hold, men derimod med Brøndbys og AGF's rigtige Superliga-hold (i 90 mode). Begge hold stiller med holdenes respektive startopstilling på dagen, så det føles som en ægte opvarmning til braget på banen.

På dagen vil der være live kommentering i Familie Loungen, hvor FIFA-træner Daniel Barnewitz og eLandsholdstræner Dennis Nordenbøl vil stå for kommenteringen, så man kan følge kampen og mærke stemningen på tætteste hold.

Derudover vil kampen også blive streamet på vores Twitch-kanal, hvis man ikke har mulighed for at komme på stadion på søndag. Her vil Blazek & Klenke tage jer igennem kampene.

Til søndagens kamp går vi live kl. 14:45 på Twitch, og FIFA-kampen starter 15:00. Du kan følge hele kampen på Twitch.tv/brondbyesport.