Brøndby Esport & Challengermode indgår samarbejde

09.12.2022 11:00

Brøndby Esport har indgået et eksklusivt partnerskab med turneringsplatformen Challengermode gældende for resten af FIFA23-sæsonen. Aftalen betyder, at alle Brøndby Esports kommende online FIFA-turneringer vil blive afviklet via Challengermodes platform. På sigt vil der også åbnes op for turneringer i andre spiltitler.

Den danske FIFA-scene er bygget på græsrodsfælleskabet, hvilket vi gerne vil hylde. Aftalen med Challengermode giver os en mulighed for at afvikle endnu flere online turneringer, så vi fremover kan komme endnu bredere ud til det store græsrodsfællesskab der er i det danske FIFA-community.

- Som klub vil vi gerne gå forrest og gøre endnu mere for de danske FIFA-spillere, uanset hvilket niveau man er på, og måske, hvis man er dygtig nok, kan man spille sig fra drengeværelset til en professionel kontrakt ved at blive opdaget via turneringerne, udtaler Head of Fan Recruitment, Jesper Larsen.

Challengermode er en af verdens førende turneringsplatforme og afvikler dagligt mange hundrede online turneringer. Følg Brøndby Esports side på Challengermode her, så du ved, hvornår den næste turnering bliver afholdt.

Årets sidste FIFA-turnering fra Brøndby Esport afvikles i weekenden med Fredberg som vært.

Vinderen løber afsted med en ASUS Gaming Monitor. Tilmeld dig turnering her.