Niels Frederiksen: Spillerne har gjort det fantastisk
01.01.0001 00:00
Andreas Maxsø og holdkammeraterne kunne her til aften hæve pokalen over hovederne og erklære sig danske mestre i 3F Superligaen efter 2-0-sejren over FC Nordsjælland mandag aften. Niels Frederiksen var efter kampen en særdeles glad cheftræner og var stolt over sit mandskab.
- Det er jo helt vildt det her. Det er en fantastisk oplevelse og en fantastisk følelse det her. Alle dem, der var inde på inde på stadion og udenfor stadion, og alle fans rundt om i landet, har ventet på det her. Gutterne har gjort det fantastisk, og vi har fået en fantastisk opbakning fra fansene. Jeg har slet ikke ord til at beskrive det, fortæller Niels Frederiksen, som samtidig stod og trippede på sidelinjen få minutter før slutfløjtet af en blanding af spænding og nervøsitet.
- Det var jo en kæmpe forløsning, da dommeren fløjtede af. Det var jo bare fantastisk og kronen på værket. Det er et års rigtig hårdt arbejde i den her gruppe, men spillerne har jo bare gjort det helt fantastisk. Modtagelsen af fansene var jo helt vild, da jeg gik op på podiet, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. Der er en kæmpe opbakning, og det er bare fantastisk at være en del af.
Foto: Getty Images