23. JANUAR 2021 kl. 16:40
Nederlag i tæt træningskamp

Lørdagens udflugt gik til Aarhus, hvor hjemmeholdet AGF var værter på Ceres Park. Efter de første 45 minutter kunne Brøndby-spillerne gå til pause, efter Morten Frendrup sendte bolden i nettet, og han havde faktisk også muligheden for at gøre det til 2-0, da han ramte den ene stolpe.

I anden halvleg kom hjemmeholdet mere med, og efter en udligning og derefter et sent mål fem minutter før tid kunne hjemmeholdet forlade banen som sejrherrer. 

På Brøndby Indefra kan du se eller gense hele kampen, og du kan også høre en kommentar fra cheftræner Niels Frederiksen efter opgøret.