Blas Riveros ude med alvorlig knæskade

09.11.2020 17:00

I gårsdagens kamp mod OB på Brøndby Stadion måtte Brøndby IF’s nye venstreback, Blas Riveros, forlade banen i anden halvleg med det, der lignede en meget alvorlig skade. Han har i dag været til scanning, og her blev de værste anelser desværre bekræftet.

Blas Riveros har beskadiget sit inderste ledbånd og korsbånd i venstre knæ. Det betyder, at den 22-årige paraguayanske landsholdsspiller skal igennem en operation om 6-8 uger, når hævelsen er faldet, hvorefter der venter en lang genoptræningsperiode. Det forventes, at Blas igen vil være klar til kamp i efteråret 2021.

Alle i Brøndby IF ønsker Blas alt det bedste i sin genoptræning, og at han kommer stærkere tilbage.

MEJÓRATE PRONTO, BLAS!

Foto: Getty Images