Riveros glad for debut og sejr

06.11.2020 08:25

I dagens pokalsejr blev det til debut til Blas Riveros, og den hurtige wingback var tilfreds med resultat og avancement i pokalturneringen.

- Jeg er glad for min debut for denne klub, men først og fremmest er jeg glad for, at vi vandt efter et par ærgerlige resultater, fortæller Riveros, der blev kåret til kampens spiller af fansene på Brøndby Stadion.

- Det er dejligt at blive kåret til kampens spiller i min første kamp. Det betyder meget for mig, og det gør det også at få lavet en assist. Som wingback skal jeg være offensiv og komme med frem, når vi har bolden, og det var lige præcis det, der førte til målet, lød det efter kampen fra den nye mand i nummer 15.

En del af sin tid uden for fodbolden har han brugt på at lære klubben bedre at kende, og der er én ting, som han har brugt masser af tid på at se videoer af; stemningen på Brøndby Stadion.

- Det var lidt mærkeligt at få debut på et tomt stadion, for jeg har set masser af videoer med fansene. De er virkelig fede på Brøndby Stadion, så jeg glæder mig meget, til de kommer tilbage. De skaber en fest til hver kamp, og det bliver fedt at skulle spille med dem på tribunerne.

Foto: Getty Images