Ny udebanetrøje hylder den blågule hær

30.09.2020 12:00

Når Brøndby IF løber på banen i Randers på fredag, bliver det i den nye udebanetrøje for sæsonen.

Trøjen er army-grøn, hvor design og farvevalg er en hyldest til Yellow Blue Army, der under normale omstændigheder indtager samtlige byer og udebaneafsnit, som Brøndby IF gæster. Her skaber fansene en enestående stemning og opbakning til holdet - en stemning, der er helt unik efter skandinaviske forhold.

Ud over den army-grønne farve er trøjen produceret i 100% polyester i hummels Bee-Cool metervare, der er svedtransporterende og behagelig at spille i. 

Du kan sikre dig et eksemplar af den nye trøje i Brøndby Shoppen eller lige her. Og herunder kan du dykke lidt ned i trøjens detaljer.

Trøjen har et 3D logo-badge på brystet, og Brøndby-logoet optræder ligeledes som vandmærker i trøjens stof.

Vandmærkerne er lavet med en såkaldt emboss-teknik, som også danner de lodrette striber gennem trøjen.

Kanten af ærmerne er i en signal-gul farve, så der altid vil være gult med på udebane.