Skadestatus på truppen

17.08.2020 13:45

Spillerne er tilbage fra sommerferie, men det er ikke alle, der kommer i fuld aktion med det samme.

Mikael Uhre pådrog sig en fibersprængning i højre baglår i sæsonens sidste kamp – sejren på udebane over AGF.

- Det var heldigvis en mild fiber, Uhre blev ramt af, så han har brugt sommerpausen på at behandle og efterfølgende genoptræne musklen. Nu skal vi i denne uge have ham op på et niveau, hvor han kan sprinte og presse musklen, og vi håber, at han træner fuldt med inden for et par uger, fortæller cheffysioterapeut Peter Schmidt.

Anderledes ser det ud med Jens Martin Gammelby, der efter en operation ser frem til et par uger uden fodbold.

- Jens Martin har fået foretaget et mindre indgreb. Han er i gang med sin genoptræning og forventes at træde ind i fodboldtræningen i løbet af den kommende måneds tid, lyder det fra Peter Schmidt.

Resten af truppen er klar til preseason, der begyndte i dag med den hårde Vo2Max-test. Tirsdag står den på flere tests, løb i skoven og derefter tages der onsdag fat på træning med bold.

Den træning kan du se dele af live på Brøndby Indefra, hvis du har et abonnement.

Foto: Getty Images