Opstartsprogrammet til sæsonen 2020/21

05.08.2020 10:00

Var det ikke for COVID-19, havde den kommende sæson allerede været i fuld gang, men med sidste sæsons midlertidige suspendering af 3F Superligaen og sene genstart, blev både sommerferie og sæsonstart for 2020/21 rykket.

Det betyder, at den bedste, danske række starter 13. september, men Brøndby-truppen er tilbage i omklædningsrummet og klar til at tage fat på pre-season mandag 17. august.

Det bliver en koncentreret opstart med masser af hård træning og træningskampe på hjemme- og udebane.

Der er lukket for tilskuere til alle fire kampe i pre-season, men vi forventer at streame alle kampe på Brøndby Indefra.

Træningerne vil stadig være lukkede under hensyntagen til COVID-19. Når det igen bliver muligt at komme ud og se truppen træne, få autografer og få taget billeder vil vi melde det ud på vores platforme.

Træningskampe i pre-season

Lørdag 22. august
Brøndby IF – Næstved BK

Torsdag 27. august
Brøndby IF – FC Helsingør

Mandag 31. august
OB – Brøndby IF

Lørdag 5. september
Crystal Palace - Brøndby IF

Der tages forbehold for ændringer i ovenstående program.