Frendrup: Vi arbejder for hinanden
19.06.2020 07:10
Torsdag aften kunne vi sætte et enkelt point på kontoen, da det blev til en pointdeling i Herning. Selvom resultatet var det samme som i weekendens opgør mod AGF, var det alligevel en positiv Frendrup, der mente, at holdets udtryk var forvandlet.
- Det var en utrolig hård kamp, ligesom forleden, men jeg synes virkelig, det var teamwork i dag. Vi arbejder allesammen sammen, og dækker for hinanden. Selvom vi ikke kommer til så mange chancer, synes jeg generelt, vi var meget bedre på bolden. Vi havde meget mere mod og der var mere kvalitet, og jeg synes i momenter, vi finder hinanden godt.
Holdet skal tage gårdagens præstation med ind til Derbyet, hvor udtrykket endnu engang skal sidde i skabet, hvis der skal skabes et nyt resultat, mener midtbanemanden.
Vi løber godt for hinanden, når den ene går ud falder den anden ind, og så synes jeg, vi prøver at ramme hinanden og få mere flow i det. Det skal vi tage med os på søndag, men vi skal op at score, afslutter Frendrup.
Derbyet kan du se på søndag, når der er kickoff 18:00. Husk at du kan se optakten "Før kampen" som premium abonnent på Brøndby Indefra.
Foto: Getty Images