U/19-Ligaen vender tilbage
10.06.2020 15:45
DBU kunne i går annoncere, at U/19-ligaen genoptages og vender tilbage lørdag 20. juni. Det gør den i et specielt komprimeret slutspil, hvor landets syv bedstplacerede klubber, før COVID-19, spiller om det danske U/19-mesterskab. I slutspillet spiller hvert hold fire kampe og sidder over én runde, inden turneringen afsluttes lørdag 4. juli. Udover mesterskabet er der en plads i UEFA Youth League på højkant.
Reglen om fem udskiftere fra 3F Superligaen er taget med ind i slutspillet, så der nu også i U19-ligaen er mulighed for to yderligere udskiftninger. Det betyder, at der også bliver mulighed for at medtage flere spillere på bænken.
Kampprogramet er for Brøndby IF faldet således ud:
Lørdag 20. juni
Brøndby IF - OB
Onsdag 24. juni
Brøndby IF - FC Nordsjælland
Søndag 28. juni
Brøndby IF - Vejle BK
Onsdag 1. juli
FC København - Brøndby IF
Du kan se stillingen og finde mere info lige her.
Regeringens fortsatte forsamlingsforbud gør, at det ikke vil være muligt at overvære kampene live. Du kan derimod som premium-abonnent på Brøndby Indefra se alle U/19-holdets kampe forskudt.
Foto: Getty Images