Mensah: Fedt at starte med en sejr

01.03.2020 18:35

Det var en tilfreds Kevin Mensah, der efter forårets første hjemmekamp, kunne se tilbage på en sejr, hvor holdet ifølge venstrebacken, ikke blot var bedst på måltavlen. 

- Det var en dejlig sejr, hvor vi holder nullet. Jeg synes ikke på noget tidspunkt der kan være tvivl om, at vi er det bedste hold i dag. Det er fedt at starte med en sejr på Brøndby Stadion. 

På trods af det til tider var en noget uskøn kamp, lagde viceanføreren ikke skjul på, at sejren var vigtigere end alt andet. 

- Sejre er sejre, og det fik vi her. Det er enormt vigtigt i første kamp hjemme foran fansene.

Du kan se hele interviewet med Kevin Mensah i Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images