Stort program i Familie Loungen på søndag

26.02.2020 13:20

På søndag til årtiets første hjemmekamp i 3F Superligaen, i mod Lyngby BK, slår Familie Loungen dørene op til endnu et stort børnevenligt program. Det bliver en dag med fuld fart på, og der er rig mulighed for underholdning inden kampstart på stadion. 

Fastelavn 

Vi afholder fastelavn, hvor vi blandt andet skal slå katten af tønden og kåre den bedst udklædte Brøndbyfan. Der vil blive hængt 3 tønder op til aldersgrupperne 0-5 år, 6-9 år og 10-15 år.

Til tøndeslagningen i Familie Loungens kælder har vi et begrænset antal pladser til ca. 150 børn + forældre. Du skal derfor skynde dig at tilmelde dig ved at købe en billet til kun 25 kr. inkl. gebyr pr. deltagende barn. Med i billetten er også én fastelavnsbolle. Tilmeld dig her. 

Autografskrivning 

Som altid vil der være en spiller, der kommer i Familie Loungen inden kampstart. På søndag kan du møde både Kasper Fisker og Louise Winther, anfører for kvindeholdet. Her vil der være mulighed for billeder og en autograf. 

Pannabane

Lav en tunnel på verdensmesterne Shuil og Christopher, og vær med i konkurrencen om at vinde en hjemmebanetrøje.

Brøndby eSport Klub

Mød Brøndby IF's esport-trænere til en snak om gaming og fællesskab. Trænerne kan du finde i gaming-området i Familie Loungen, hvor du kan blive introduceret til diverse spil.

Check-in og vind en signeret Brøndby-trøje

Som Brøndby Junior medlem har du nu mulighed for at få en gratis sodavand eller popcorn, når du besøger Familie Loungen! Check-in 3 gange og få en gratis sodavand eller popcorn.

Du deltager også i lodtrækningen om en signeret Brøndby-trøje. 1 check-in giver 1 lod i puljen. Kom så mange gange som muligt, for at øge din chance for at vinde!

 

Dagens program i Familie Loungen

14:00
Familie Loungen åbner, og hvis vejret tillader det, vil der være aktiviteter i området ude foran Familie Loungen

14:00 -15:30
Fastelavn i Familie Loungens kælder for tilmeldte

14:00-15:30
Pannabane-konkurrence udenfor Familie Loungen

14:40-15:00
Besøg af Kasper Fisker til autografer og billeder

14:45-15:00
Besøg af Nanok

16:00
Kickoff: Brøndby IF - Lyngby BK

Tifo på familieafsnittet

Familie Loungen lukker

16:45-17:00
Pause og Familie Loungen åbner igen

18:00
Kampen fløjtes af, og Familie Loungen lukker

 

Du kan sikre dig billet til kampen mod Lyngby BK lige her