Nederlag i sidste træningskamp

10.02.2020 15:35

Det endte desværre med et nederlag i den sidste træningstest mod SønderjyskE. 

Efter en første halvleg med optræk til flere gode chancer, kunne Jesper ’Jobbe’ Lindstrøm kort før pausen bringe de blågule i front fra 11-meter pletten, efter fornemt forarbejde af Mikael Uhre. 

Anden halvleg startede med en håndfuld udskiftninger, og på trods af en fornuftig start, faldt tempoet mens SønderjyskE spillede sig igennem flere gange. 

Derfor sluttede det med et ærgerligt 1-3 nederlag. 

Næste gang vi skal i aktion er når 3F Superligaen vender tilbage, søndag den 16. februar klokken 18:00, hvor Brøndby IF gæster OB på Nature Energy Park. 

Du kan købe dine billetter her.