Niels Frederiksen: Kampen blev spillet i et højt tempo

03.02.2020 23:59

FC Astana hed modstanderen i anden træningskamp på træningslejren i Portugal, og den kamp endte med et nederlag på 2-1, hvor Mikael Uhre scorede vores mål.

Cheftræner Niels Frederiksen satte efter kampen et par ord på præstationen.

- Først og fremmest synes jeg, det var en rigtig fin træningskamp for os at få. Den blev spillet i et noget højere tempo end vores kamp mod IFK Norrköping, og vi mødte et rigtig fint Astana-hold, der var fysisk stærke og var hurtige i både presset og på bolden og det trak vores spillere op i et højere tempo.

Om målscorer Mikael Uhre sagde han:

- Det er dejligt, at Uhre får scoret igen. Det har han gjort en del for os i vores træningskampe allerede. Han gør det godt.

Du kan se hele interviewet med Niels Frederiksen på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images