Niels Frederiksen: Det var en hektisk kamp

01.12.2019 15:05

Årets sidste Derby endte med et ærgerligt nederlag, der kom sent i anden halvleg. 2-1 blev kampens resultat nemlig, og fra tribunen blev kampen fulgt af cheftræner Niels Frederiksen, der efter kampen kom med sin reaktion til Brøndby Indefra.

- Det var en hektisk kamp, som var meget intens. Der var chancer i begge ender, og jeg synes jo, at vi i første halvleg startede ret fint, og jeg var lidt ærgerlig over, at vi går til pause med 1-1, for vi har nogle kæmpe chancer, som vi godt kan score på, fortalte cheftræneren efter opgøret.

- Vi var lidt pressede i starten af anden halvleg - især de første 20-25 minutter - men vi slutter rigtig fint af, og vi har jo også nogle kæmpe, kæmpe chancer, som vi simpelthen skal score på. Og så skal vi selvfølgelig ikke lukke et mål ind i den anden ende. Det er dybt skuffende og ærgerligt, for vi syntes, at der lå meget mere i denne kamp end at tabe den. 

Du kan se hele interviewet med Niels Frederiksen på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images