Kaiser: Vi var ikke gode nok med bolden i første halvleg

24.11.2019 21:00

De blågule var søndag aften på besøg på Ceres Park i Aarhus, hvor hjemmeholdet AGF ventede. Det blev desværre ikke til nogen pointhøst for Drengene fra Vestegnen, der havde svært ved at få pasningsspillet til at fungere specielt i første halvleg, mener Dominik Kaiser.

- Det første mål, de scorede, var alt for let, men det sker – fejl sker i fodbold. Vi var ikke så gode med bolden i første halvleg. Vi kunne ikke rigtigt finde hinanden, så det var svært at skabe nogle chancer. 

- Vores plan var at komme forbi deres første pres og finde rummene mellem deres linjer. I første halvleg havde vi ikke succes med det, så vi spillede mange lange bolde, og deres forsvarsspillere var meget stærke, så det var svært. 

Se hele interviewet med Dominik Kaiser på Brøndby Indefra-appen.

Foto: Getty Images