Kom med Brøndby eSport til Finals i Forum Horsens 7. december

20.11.2019 12:40

Mandagens resultater betyder, at vi nu er matematisk sikret en plads i top fire i eSuperligaens grundspil. Top 4 giver direkte adgang til eSuperliga Finals, hvor de otte bedste klubber fra grundspillet dyster om titlen som vindere af sæson 3 af eSuperligaen.

I denne forbindelse arrangerer vi en bustur til Horsens, hvor du har muligheden for at komme med. Vi får brug for al den støtte, vi kan få, når vi skal jagte guldet i sæson 3 af eSuperligaen.

Målet er at fylde hele bussen - og arenaen - med Brøndby-fans, når det hele skal afgøres. Derfor håber vi, at du vil med. Vi lover til gengæld masser af spænding, fede konkurrencer og underholdning i både bussen og til selve arrangementet i Horsens.

Derudover vil dagen byde på Rookie League-mesterskaberne, hvor vi også er repræsenterede, samt autografskrivning fra flere af Danmarks bedste FIFA-spillere.

Praktisk information om busturen
Afgang fra Brøndby Stadion: kl. 9:30
Ankomst i Horsens: kl. 12:30
Afgang fra Horsens: kl. 22:00
Ankomst Brøndby: kl. 01:00

Pris: 350 kr. pr. person og inkluderer

  • Bus tur/retur
  • Indgangsbillet til Forum Horsens
  • 1 stk. gul Brøndby t-shirt
  • En billet til Superligakampen Brøndby IF vs. FC Midtjylland søndag 8. december
  • Gratis Carlsberg SPORT i bussen
  • Konkurrencer i bussen med præmier fra Arbejdernes Landsbank, HyperX, MMVision og Carlsberg SPORT

Program for dagen
Kl. 12:00: Dørene åbner
Kl. 13:00: Showstart
Kl. 13:15: Kvartfinale 1
Kl. 14:15: Kvartfinale 2
Kl. 15:15: Kvartfinale 3
Kl. 16:15: Kvartfinale 4
Kl. 17:30: Semifinale 1
Kl. 18:30: Semifinale 2
Kl. 20:00: Grand Final
Kl. 22:00: Tak for i aften

Køb din billet turen her.