Nederlag mod Halmstad i Baltic Sea Cup

13.11.2019 09:28

Anden hjemmekamp i den internationale turnering Baltic Sea Cup stod i går mod svenske Halmstad BK. Joakim Matsson havde sit U19-hold med til opgøret.

Trods en rigtig god første halvleg fra det unge hold, endte det med et nederlag på 3-1 efter en anden halvleg, hvor de mere erfarne svenskere viste sig skarpere end Brøndby-drengene.

Det enlige Brøndby-mål blev scoret af Andreas Eriksen i kampenes døende minutter og kort efter, han var blevet skiftet ind.

Næste og sidste kamp i Baltic Sea Cup er på udebane mod Union Berlin 26. november kl. 14:00.