Niels Frederiksen: Det blev lidt nervøst

10.11.2019 18:50

Esbjerg fB var søndag eftermiddag forbi Brøndby Stadion til 16. runde af 3F Superligaen. Brøndby-mandskabet sejrede med 2-1, og det var dermed den femte Superliga-sejr i træk. Cheftræner Niels Frederiksen var fint tilfreds med første halvleg, hvor de to scoringer faldt, men han er knapt så begejstret for anden halvleg.

- Jeg synes faktisk, at den periode i første halvleg, hvor vi får scoret de to mål, der moser vi dem rigtig meget. Det var egentlig tanken, at vi skulle fortsætte med det i anden halvleg, men sådan blev det ikke. Det blev lidt nervøst og passivt, og vi begyndte at spille bolden meget tilbage i banen. Det så ud som om, at vi ville beskytte den 2-0.

Se hele interviewet med Niels Frederiksen på Brøndby Indefra

Foto: Getty Images