Landsholdsoverblik: Sådan gik det Brøndby-spillerne

16.10.2019 17:00

Fire Brøndby-spillere var i aktion for deres respektive landshold i pausen. Her får du et overblik over, hvordan de enkelte spiller og deres landshold har klaret det i ugens løb.

Sigurd Rosted
Det norske landshold spillede i pausen to opgør i deres Gruppe F i EM Kvalifikationen mod Spanien og Rumænien på hhv. hjemmebane og udebane. Begge kampe endte uafgjort 1-1, og Sigurd Rosted overværede opgørene fra den norske bænk. Det betyder, at Norge skal have hjælp fra de andre hold i gruppen i et større regnskab for at avancere sig til EM.

Hjortur Hermannsson
Hjortur tilbragte ugen på Island, hvor både Frankrig og Andorra kom på besøg i EM Kvalifikationens Gruppe H. Island skulle helst have point mod Frankrig, men en straffesparksscoring af franskmændene betød, at Island måtte gå tomhændet fra opgøret, og avancement ser derfor rigtig svært ud for Island. Kampen mod Andorra endte med en islandsk 2-0-sejr, som Hermannsson ligeledes så fra bænken.

Anis Ben Slimane
Masterclass-talentet, Anis Ben Slimane, skulle spille to venskabskampe mod Irland på udebane. Her blev det til fuld spilletid til midtbanespilleren i første opgør, som endte med en 1-0-sejr til danskerne, mens det andet opgør gav cirka 20 minutters spilletid, der ligeledes endte med en sejr på 2-0.

Mathias Kvistgaarden
U19-landsholdet med Mathias Kvistgaarden i truppen skulle spille to venskabskampe mod Schweiz i Montreux, og her blev det til to uafgjorte resultater for danskerne på 1-1 og 2-2. Alle tre danske mål blev scoret af Masterclass-talentet, der fik fuld spilletid i første opgør og en halv time i andet.