Faninfo til Derbyet på Vestegnen

30.09.2019 16:30

Der er langt op til en stor Derby-dag i Brøndby med masser af underholdning i Fanzonen, Familie Loungen og Ebbe Skovdahl Fan Lounge.

BrøndbyLyd og livemusik i Fanzonen
Fanzonen åbner allerede fire timer før kampstart, og for de tidligst fremmødte er der mulighed for at starte dagen med morgenmad. For kun 50 kr. kan du bestille en morgenmadstallerken, som udleveres mellem kl.10:00-11:00, og du er sikret en siddeplads i Fanzonen. Køb din billet her.

Det er også i den første time, vi som altid har rabat på drikkevarer til sæsonkortholdere, så øl koster 35 kr. og sodavand 20 kr.

På scenen indledes dagen med en liveudgave af BrøndbyLyd. Her vil der, udover optakt til dagens derby, være fokus på fanindflydelse og hvorfor det er vigtigt, inden vi bevæger snakken over i Derby-optakt, Derby-minder og hvorfor sejre over FCK er det bedste, der findes. Carsten V. Jensen vil senere kigge forbi og deltage i podcasten.

På scenen er der også livemusik. Vi får besøg af sangerinden Lizzie, som blandt andet vil spille hittet ”Ramt i natten”, der i 2009 modtog titlen som Årets danske Hit ved Danish Music Awards. Hun bakkes op af Martin Dale, som også vil give smagsprøver på sit irske og engelske bagkatalog.

I dagens Kahoot-quiz kan du finpudse din viden om Derbyer, og hvis du er blandt de dygtige vindere, kan du vinde et udvalg fra de nye kollektioner fra VSTGN.

Som altid vil Københavns Mad & Markeds food trucks holde klar fra åbningen. Der bydes på pulled pork og kyllingeburgere fra Food Squad, falafel og oksespyd fra Mamati, flæskestegssandwich fra Gastrogrillen og pastaretter fra Italian Street Treat.

Efter kampen spilles der igen livemusik, hvor Martin Dale spiller videre, og hvis Brøndby skulle gå hen og vinde, vil en spiller kigge forbi scenen. Husk, at der som altid er adgang for alle hjemmeholdets fans i Fanzonen efter kampen, uanset hvor man har billet til.

Program i Fanzonen

Kl. 10:00
Fanzonen åbner. Morgenmad udleves indtil kl.11:00. Bestil her.

Kl. 10:00-11:00
Rabat til sæsonkortholdere på drikkevarer. Øl: 35,- og Sodavand 20,-

Kl. 10:00
Food trucks fra Københavns Mad & Marked sørger for noget godt at spise

Kl.11:00
Portene til Sydsiden åbner

Kl. 11:10
Derby-quiz på skærmene: Test din paratviden om Derbyer i Kahoot-quizzen.

Kl. 11:30
BrøndbyLyd live på scenen. Carsten V. Jensen kigger forbi.

Kl. 12:20
Livemusik: Lizzie og Martin Dale gæster scenen

Kl. 12:55
Dagens startopstilling offentliggøres

Kl. 14:00
Kampstart: Brøndby IF – FC København

Kl. 14:45
Pause i kampen: Fanzonen er åben

Ca. kl. 15:50
Slutfløjt: Livemusik i Fanzonen

Ebbe Skovdahl Fan Lounge
Der vil også være mulighed for at starte dagen med morgenmad i Ebbe Skovdahl Fan Lounge. For kun 50 kr. kan du bestille en morgenmadstallerken, som udleveres mellem kl.10:00-11:00, og du er sikret en siddeplads i Ebbe Skovdahl Fan Lounge. Køb din billet her.

Kl.12:45 kigger Kasper Fisker fra Superliga-truppen forbi til en optakt om dagens Derby, og dagens startopstilling annonceres. Efterfølgende er der livemusik med Martin Dale, som giver smagsprøver på sit irske og engelske bagkatalog.

Fra kl.12:00 vil der som altid være mulighed for at købe pølser og flæskestegssandwich.

Program i Ebbe Skovdahl Fan lounge

Kl.10:00-11:00
Loungen åbner. Morgenmad kan bestilles her.

Kl.12:45
Sportslig optakt med Kasper Fisker og startopstillingen annonceres

Kl.13:00
Livemusik ved Martin Dale

Kl. 14:00
Kampstart: Brøndby IF – FC København

Kl. 14:45
Pause i kampen

Kl. 15:50
Slutfløjt: Loungen er åben

FIFA 20 i Familie Lougen
På søndag venter et brag af en kamp, når der er derby mod FC København på Brøndby Stadion. Familie Loungen åbner kl. 12:00, og der vil være fuld fokus på det nye 'FIFA20'!

Vi får besøg af to af vores FIFA-spillere, ´Dingo´ og Niklas Jakobsen, der vil give autografer og uddele tips og tricks til det nye 'FIFA20'. De vil også uddele en 'FIFA20' plakat til de første 100 børn. Derudover vil der være mulighed for at vise sine færdigheder frem i en 'FIFA20' skills-konkurrence, hvor man kan vinde signerede Brøndby FUT-kort.

Vi får også besøg af Playstation Danmark, som sætter et telt op, hvor man kan spille 'Crash Team Racing'. Indenfor bliver der mulighed for, at du kan vise dine bedste skills frem, når vi afholder konkurrence i FIFA skill-mode! Udenfor kan man også få brugt sine kræfter på hoppepude, fodboldbane og fodbolddart.

Som altid får vi også besøg af en Brøndby-spiller, der skriver autografer i perioden 12:40-13:00.

Program for Familie Loungen

Kl. 12:00
Loungen åbner. Aktiviteterne starter
FIFA-spillerne ’Dingo’ og Niklas Jakobsen kommer forbi til autografskrivning og tips og tricks til 'FIFA20'.
Hoppepude, fodboldbane og fodbolddart åbner udenfor

Kl. 12:40-13:00
En Brøndby-spiller kigger forbi og skriver autografer

Det udsolgte Derby sparkes i gang kl. 14.00 og sendes live på TV3+.

Foto: Getty Images