Kevin Mensah: Vi bringer slet ikke energien

22.09.2019 18:40

Søndag eftermiddag spillede Brøndby-mandsskabet mod Esbjerg fB på Blue Water Arena, i en kamp, hvor de stribede for femte gang i træk kunne gå sejrrigt fra banen mod Brøndby IF, og hvor de blågule havde svært ved at få spillet til at fungere. Kevin Mensah var heller ikke tilfreds med resultatet og savnede mere energi fra holdet.

- Alt går galt mod et hold, vi skal slå. Et hold som Esbjerg, som har fået en dårlig sæsonstart og ny træner, det skal vi slå. Jeg tror, at vi har tabt de sidste fem kampe til Esbjerg, og det er selvfølgelig ikke okay. Vi må selvfølgelig ikke tabe fem kampe i træk til noget hold, men vi måler os højere end Esbjerg, og at vi ikke vinder de her kampe, det er ikke godt nok.

- Vi snakkede om, at vi skulle kunne matche den energi, som de her hold gerne vil bringe mod os. Det er en fed kulisse for dem at spille i, og det er vi blevet for vant til. Det handler om ikke at blive for vant til det, for sådan en dag, som i dag, der bringer vi slet ikke den energi, så det er noget, vi skal til at finde frem, for vi må ikke tabe en kamp efter 30 minutter på energi. Så skal vi køres ud af banen, fordi de er bedre fodboldspillere end os, og det er ikke tilfældet – det er rent og skær energi. 

Du kan se hele interviewet med Kevin Mensah på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images