Optakt: Info og stats om Brøndby IF - FC Nordsjælland

12.09.2019 10:40

Dommer: Jakob Kehlet
Kickoff: 18:00
TV: TV3+
Billetter til kampen kan findes her
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter
 
Superligaform
Brøndby IF: T-T-V-V-T
FC Nordsjælland: V-T-V-U-T
 
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
13.05.2019 Brøndby IF 2-0 FC Nordsjælland
08.04.2019 FC Nordsjælland 1-1 Brøndby IF
10.02.2019 FC Nordsjælland 3-3 Brøndby IF
05.08.2018 Brøndby IF 2-0 FC Nordsjælland
29.04.2018 Brøndby IF 3-1 FC Nordsjælland
 
Karantæne
Ingen
 
Karantæne ved næste advarsel
Ingen
---
Ingen
 
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 55 mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland. Statistikken siger 32 sejre til Brøndby IF, 13 uafgjorte og ni nederlag samt en målscore på 104-56 set med Brøndby IF’s øjne.
 
Brøndby IF har fået point i de syv seneste Superligakampe mod FC Nordsjælland, hvoraf de fem er endt med sejr. På Brøndby Stadion har Brøndby IF fået point i 21 ud af de 25 Superligakampe mod FC Nordsjælland (18V-3U-4T), og de fire seneste hjemmekampe er alle endt med sejr.
 
Superligakampe mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland er ofte målrige med et gennemsnit på lige knap tre mål pr. kamp. Men de ni seneste Superligakampe mellem de to klubber har budt på ikke færre end 37 scoringer, heraf 22 til Brøndby IF, svarende til et gennemsnit på 4,11 mål pr. kamp.
 
Brøndby IF har scoret først i 33 af de 54 tidligere Superligakampe mod FC Nordsjælland med 25 sejre, fem uafgjorte og tre nederlag som resultat. Omvendt har FC Nordsjælland scoret først i 18 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i syv sejre, fem uafgjorte og seks nederlag.
 
Brøndby IF har tabt de to seneste Superligakampe mod henholdsvis AGF og FC Midtjylland. Hvis det bliver til nederlag mod FC Nordsjælland, vil det være første gang siden september 2018, at Brøndby IF taber tre Superligakampe i træk.
 
Brøndby IF har ikke scoret i de to seneste Superligakampe, der samlet er endt 0-4. Hvis det ikke bliver til mindst en scoring mod FC Nordsjælland, vil Brøndby IF have spillet tre målløse Superligakampe i træk for første gang siden maj 2017.
 
Andreas Maxsø kan debutere for Brøndby IF mod sin eneste tidligere Superligaklub. Han debuterede i december 2012 for FC Nordsjælland og nåede at spille 108 Superligakampe, inden han forlod dansk fodbold i juli 2017 til fordel for oplevelser i Osmanlispor, FC Zürich og KFC Uerdingen.
 
Det bliver første Superligakamp i indeværende sæson for Brøndby IF med Jakob Kehlet som dommer. Han har dømt Brøndby IF i 44 tidligere Superligakampe siden april 2010, og de seneste fem er alle endt med sejr til Brøndby IF.
 
De fire DM-kampe, Brøndby IF tidligere har spillet på datoen 15. september, er alle foregået på Brøndby Stadion og er alle endt med sejr til hjemmeholdet.
 
Foto: Getty Images