Et farvel til Paulus Arajuuri

28.08.2019 09:15

Efter to et halvt år i Brøndby-trøjen skifter Paulus Arajuuri Vestegnen ud med cypriotiske Pafos FC.

Brøndby IF har indgået aftale med den cypriotiske klub, og Paulus selv har ligeledes nået til enighed om de personlige vilkår med klubben. Paulus skifter derfor med omgående virkning til Pafos FC.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen siger om afskeden med Paulus:

- Paulus' kontrakt udløber til vinter. Vi har derfor haft en god dialog om fremtiden, og det giver god mening for begge parter, at skiftet finder sted nu. Paulus ser en god udfordring hos Pafos FC, og vi har med tilgangen af Sigurd Rosted fundet en god midterstopper, der kan fylde hullet efter ham. Vi ønsker Paulus al mulig held og lykke i hans fremtidige karriere og takker ham for indsatsen i den gule trøje igennem de sidste 2 ½ år.
 
Paulus Arajuuri nåede i sin tid i Brøndby-trøjen 87 antal kampe og 4 mål.

Foto: Getty Images