21. AUGUST 2019 kl. 11:08
Faninfo til hjemmekampen mod AGF
På søndag kommer de hviie fra Aarhus forbi Brøndby Stadion, når den igen står på 3F Superliga-fodbold. Kampen bliver fløjtet i gang kl. 18:00, men der er som altid masser af grunde til at bruge nogle timer i Fanzonen eller Familie Loungen inden kampen.

Stort program sætter punktum for Sommer i Fanzonen
Et tætpakket program vil runde sommeren af i Fanzonen før det klassiske opgør mod AGF. Der vil blandt andet være live-udgave af Brøndby Lyd, live-musik og finale i Apollo Sommer Quiz.

Underholdningen er klar fra åbningen, når DJ Zinkernagel spiller op i Apollo Sommer Lounge. Kl. 15:30 er der finale i serien af Apollo Sommer Quiz, hvor vinderne deltager i lodtrækningen om en rejse for to med Apollo til Playitas, Spanien.

På scenen er det tid til at gøre status over starten på sæsonen, når der bliver sendt en live-udgave af Brøndby Lyd. Her vil der blandt andet være besøg af fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

I vores serie af livebands fra Vestegenen er turen kommet til Powerplay. Powerplay spiller egne originale numre, som henter inspiration fra 80´erne og velkendte bands som Toto og Supertramp. Med melodiøs rock og iørefaldende syng-med passager er Powerplay klar til at indtage fanzonen.

Efter dagens startopstilling er blevet annonceret, er det tid til at trække lod om turen for to til Playitas i Spanien. Vinderen bliver udtrukket blandt de dygtige vindere i Apollo Sommer Quiz-serien.

Som altid vil Københavns Mad & Markeds food trucks holde klar fra åbningen. Der vil blandt andet være mexiburgere fra El Jefe, steak-sandwich fra Fuego, samt italienske pastaretter fra Italian Street Treat. Som sædvanligt har vi rabat til sæsonkortholdere den første time, så en øl koster 35 kr. og en sodavand 20 kr.

Spark og dans i Familie Lounge-området
Sommertemaet fortsætter i Familie Loungen, hvor der endnu en gang er en masse aktiviteter både indendørs og udendørs (hvis vejret tillader det). Der vil både være mulighed for at øve sin sparketeknik på vores pointmål og give den et forsøg på dansegulvet i vores Just Dance-konkurrence med mulighed for at vinde præmier. Som altid vil en Brøndby-spiller kigge forbi Familie Loungen og skrive autografer, inden turen går mod stadion - det vil denne gang være Mikael Uhre.

Program for dagen
 
Kl. 15:00
Fanzonen åbner
 
Kl. 15:00-16:00
Rabat til sæsonkortholdere på drikkevarer. Øl: 35,- Sodavand: 20,-
 
Kl. 15:00
Food trucks fra Københavns Mad & Marked sørger for noget godt at spise
 
Kl. 15:00

DJ Zinkernagel spiller i Apollo Sommer Lounge
 
Kl. 15:30
Apollo Sommer Quiz. Test din paratviden om Brøndby IF – AGF. Mulighed for at vinde den nye hjemmebanetrøje, og være med i konkurrencen om en rejse for to personer til Playitas sammen med Apollo

Kl. 15:45
Brøndby Lyd live fra scenen: Status på starten af sæsonen med fodbolddirektør Carsten V. Jensen
 
Kl. 16:30

Livemusik: Powerplay spiller live på scenen
 
Kl. 17:00
Startopstillingen annonceres, og der trækkes lod om en rejse for to med Apollo til Playitas, Spanien
 
Kl. 18:00
Kampstart: Brøndby IF – AGF
 
Kl. 18:45
Pause i kampen: Fanzonen er åben
 
Kl. 19:50 ca.
Slutfløjt: Fanzonen er åben til nedtakt
 
Kl. 21:00
Fanzonen lukker
 

Program for Familie Lounge-området

Kl. 16:00-17:00
Øv din skud-præcision og vind præmier på vores nye pointmål

Kl.16:00-17:30
Vis dine bedste moves i vores Just Dance-konkurrence, hvor Arbejdernes Landsbank maskotten, Albert, også vil give den et forsøg på dansegulvet. Arbejdernes Landsbank kårer konkurrencens bedste med præmier til de tre med højest score.

Kl. 16:40-17:00
Mikael Uhre kigger forbi Familie Loungen til autografer og billeder

Kl. 17:00-17:15
Nanok kigger forbi

Ændringer i adgang til Sydsiden fra Fanzonen
Ved adgang til Sydsiden fra Fanzonen gør vi opmærksom på, at porten i den østlige del af Fanzonen åbner en time og 30 min. før kampstart, mens portene i den centrale og vestlige del åbner senere. Vil du gerne være blandt de første, der får adgang til Sydsiden, bedes du derfor anvende porten i øst.

Har du ikke købt billet til kampen endnu, kan du gøre det her.

Kampen starter kl. 18:00, og du kan se den live på TV3+.